Pastor Henrik Kampmann (1750-1828) og pastor Rasmus Aagaard (1777-1857)
To præster, der gjorde Farum præstegård til et kulturelt samlingssted i en periode, hvor oplysningstiden, landboreformerne og det lokale styres indførelse betød meget for udviklingen i Farum.
Landsbypræsterne var ikke blot sjælesørgere, men også kongelige embedsmænd, der havde ansvaret for undervisningen og sognebørnenes moralske adfærd. Efter landsbyfællesskabets ophør blev der indført et nyt lokalt selvstyre, hvor præsten og de største gårdmænd deltog. I 1803 stiftedes fattigkommissionen og i 1809 skolekommissionen, som begge havde sognepræsten som født formand. I 1841 kom den kgl. Anordning om kommunalt selvstyre på landet, og der blev valgt et sogneforstanderskab- stadig med præsten som formand. I 1868 indførtes sogneråd, og præstens politiske rolle var hermed udspillet.