Mindekoncert for Povl Dissing
Torsdag d.25.januar 2024 optrådte gruppen Dissing og Las på Gedevasevang med en mindekoncert for Povl Dissing. Bag arrangementet stod Farum Lokalhistoriske Forening og Gedevasevang og det blev en flot aften, hvor de 120 deltagere nød at høre mange af Povl Dissings sange, flot udført af sønnerne Rasmus og Jonas samt Las, der alle tre har spillet sammen med Povl Dissing i næsten 30 år. De enkelte numre blev introduceret med små historier om Povl Dissing og gav et fint billede af ham som person og musiker.