Farumborgeren Poul Edvard Rasmussen (1776 -1860).
Et sært livsforløb udspillede sig i Farum i 1800 tallet.
I huset -nu Kålundsvej 2 B – boede gennem 45 år Poul Edvard Rasmussen. Han flyttede ind i 1815 i den østlige halvdel af huset og boede der til sin død.
Poul Edvard Rasmussen ligger begravet på Farum Kirkes gamle kirkegård under en stor sten tæt ved kirkens indgangsdør. En sidevej til Kålundsvej er opkaldt efter ham, og han er kendt som komponist til sangen ”Danmark dejligst vang og vænge”. Et portræt af ham findes på Frederiksborg Museum, malet af F. F. Petersen i 1853, det viser en alvorlig, noget trist udseende herre, med en bogreol som baggrund, understregende hans intellektuelle status.
Derudover har han efterladt sig 17 dagbøger, som findes på Det kongelige Bibliotek. Dagbøgerne er skrevet med et stenografisystem, som han selv udviklede og offentliggjorde i 1812.
Kort om P. E. Rasmussens liv:
Han blev født på gården Paltholm i Farum i 1776 og havde 3 ældre søskende. Begge forældre var fra Farum, faderen var sønnesøn til Kirsten Pedersdatter, og gennem hele livet havde han familiemedlemmer på mange af gårdene i Farum og Stavnsholt. Han mistede sin far som 8-årig. En ven af pastor Kampmann i Farum, Edvard Storm, tog ham til sig og besluttede at give ham en højere uddannelse. 12 år gammel flyttede han til København og begyndte i den nystartede ”Efterslægtens Skole”. Han fik fine karakterer og flidspræmie og Edvard Storm skrev om ham i et brev fra 1794: ”Han besidder alle forstandens og hjertets gode egenskaber og har gjort ualmindelig fremgang i alle nyttige kundskaber, så at der kun gives få unge mennesker, endog af den højeste stand, som kunne lignes med ham. Han er nu student, men jeg vedbliver daglig at undervise ham, så ofte tiden tillader det. Han læser fransk og tysk som sit modersmål og taler disse sprog, særdeles fransk med megen færdighed. På nærværende tid har han også undervisning i engelsk og i at spille klaver, hvortil jeg holder en mester for ham”.
Med yderligere økonomisk hjælp fra velgørere studerede han jura og bestod juridisk embedseksamen i 1801 med bedste karakter. Han modtog ansættelse som auditør ved militæret, -i Søværnet, hvor han som civil jurist skulle afholde forhør og fremlægge sager i krigsretten. Desuden fik han arbejde som assessor i Københavns Fattigvæsens Politiret.
Den gode uddannelse var imidlertid ikke tilstrækkelig til at sikre ham et tilfredsstillende karriereforløb som jurist. I 1809 indsendte han sin afskedsbegæring og søgte samtidig om ventepenge i håb om ansættelse andetsteds. Det håb blev ikke indfriet, og han fritoges fra sin stilling med en kedelig indstilling fra sin arbejdsgiver til kongen: ”Rasmussen har i indflettede ansøgning til Deres Kongelige Majestæt anholdt allernådigst om entledigelse fra sit embede; han tror at kunne blive brugbar i anden kgl. tjeneste, angiver, at han har sprogkundskaber og anbefaler rolig sin skæbne som embedsmand i Deres Majestæts hænder. Kollegiet bør for tjenestens skyld anbefale R.s ansøgning om entledigelse fra sit embede. Den sendrægtighed og overdrevne vidtløftighed, hvormed han behandler sager, viser noksom, at han ikke er embedet voksen”
Trods den negative udtalelse blev han bevilget en mindre årlig ydelse, men fik aldrig noget fast arbejde igen og levede resten af sit liv en sparsommelig tilværelse, heraf sine sidste 45 år i huset på Kålundsvej. I Farum kom han igen tæt på et stort antal familiemedlemmer rundt på gårdene i Farum og Stavnsholt, men blev aldrig igen en del af deres verden. Han bevarede en vis kontakt til København og til gamle venner derfra. Derudover blev hans omgangskreds i Farum præsten, skolelæreren på Rytterskolen og beboerne på Farumgaard, alle indenfor en afstand af få hundrede meter.
Han formåede at udnytte sin gode uddannelse i forskellige sammenhænge: var privatlærer for en søn på Farumgård, deltog i et ”Læseselskab” og i et arbejde med at indsamle gamle viser. Han hjalp de omkringboende med at skrive breve og udfærdige dokumenter, herunder det årlige skoleregnskab. Han arbejdede videre med sit stenografi-system, som dog aldrig blev alment udbredt til trods for, at det blev til efter opfordring fra ”det praktisk-juridiske selskab”. Endelig komponerede han musik til sange, herunder ”Farum-sangen” af digteren H.V. Kaalund. Melodien til ”Danmark dejligst vang og vænge” blev komponeret i 1811, men først almindelig kendt i 1821, hvor sangen med Rasmussens melodi indgik i et teaterstykke af Oehlenschläger. I de følgende år var den en meget populær og anvendt fædrelandssang i mange sammenhænge, illustreret ved følgende øjenvidneskildring fra en folkemængde, samlet på Gammeltorv i København under politisk uro i 1848: ”Da hørtes ovre fra en gruppe nærmest rådhuset sang løfte sig – ”Danmark, dejligst vang og vænge” – og hele den vrimlende folkemængde istemte den gamle højtidsfulde tone. Som et svulmende roligt rullende hav, ikke som en oprørssang, snarere som en salme i den fyldte kirke, gik den hen over hovedstadens minderige torv”.
Poul Edvard Rasmussen forblev ungkarl og blev aldrig en kendt person i offentligheden. Han blev dog i februar 1860 tildelt Dannebrogsordenens Ridderkors. Han tog sig af dage i juli 1860 ved at hænge sig i vinduesposten i sit hus.
ooOoo
Poul Edvard Rasmussens korte dagbogsnotater giver et kig ind i livet i datidens Farum. I det nedenstående får han selv ordet og fortæller om forskellige hændelser gennem årene:
År 1824: 10. marts. Kromanden fortæller, at 3 personer er arresteret hos auditørens fætter J.P. for at have i nat indbrudt og stjålet hos H.M.S.’s enke ved Vassingerød adskilligt (som – ved sporet af blod fra den ene – fandtes skjult i J.P.’s mødding) !!
23. december. De 3 tyve, N.O. (fra Strø), L.J. (fra Kirke Værløse) og C.J. (en søn af min fætter) piskes på Frederiksborg torv og førtes derpå af sted til fæstningsarbejde på livstid.
År 1832: 4. september. Besøg af min snart 44 års bekendte, første kammerat i København 1788 etc.etc. hr. cand. Theol. Zacharias Møller, som var rejst fra sin gård Thorsø, 4 mil fra Moss (i Norge) den 28/8, landet den 30. i Helsingør (rektor Meisling), været i Fredensborg og Lyngby. –
Hans moder, min mangeårige værtinde madam Møller, død i år, nær 89 år gammel, efter års ophold hos ham. –han hidflyttede fra kroen sit rejsetøj. –Levede og overnattede hos mig –hele følgende dag – spiste med til middag hos skomageren – beså kirken – kaffe hos Leth –tur ad præstebakken til Gretesholm, Storebjerg, Farumgård. –Kl. 1½ afrejste han. –Jeg ledsagede ham lidt op i Nørreskoven og vi tog for denne gang afsked med hinanden.
12.oktober. Smed Svendsen forandret kirkedørens lås, så døren også kan åbnes indvendig fra, thi Aagaard indelukkedes engang, da han mediterede i kirken – for megen støj derhjemme.
År 1835: 11.oktober. Komet: Indbydelse fra Aagaard at komme og se den Halleyske komet – og jeg så fra Skolebakken og derpå i præstegården kl. 8 i nordvest dette sjældne, skønne, tankeopløftende, himmelske syn – kometen – lidt over og henimod Karlsvognens øverste forhjul – med sin skinnende hale efter sig.
År 1837: 23. oktober. Ny skik: Cigarers brug (hvilke nu sælges i kroen), som ungdommen også her i Farum begynder.
År 1843: 15. august. Tivoli åbnes – tæt vest for København, mellem ravelinen og tømmerpladsen.
19. december. Møllemaskine: Gang ad Farumgaard og så den nye melmølle, som opsættes i vognskuret i den østlige gård, -i stedet for sten 2 støbte runde jernplader med ridser som bilding, hver plade henved en halv alen i diameter, og som notabene går på to forskellige centra, og sættes i bevægelse ved et mindre drev fra det større do. Ved et stort (ca. 5 alen i diameter) trædehjul, som gårdens store hund Tolfast, bevæger….
År 1844: 19. juni. Befindende: Utilpas og bekymrings-tanker, som ofte i senere tid, med hensyn til en sygelig fremtid og helsot.
Sysling med stenografi 1812 – 168 eksemplarer i behold. –Kæmpeviser og mine regnskabsbøger 1796-98.-
Teglovn: En teglovn, bygget i år på Stavnsholts foged-enkes jordlod til at brænde mursten, begynder ca. i dag sin virksomhed –hvorved tillige ilden fængede i taget.
9. juli. I København med Hans Nielsen. Købt blåt klæde til frakke. – Hævet ventepenge – Besøgt Svend Grundtvig, Vimmelskaftet 134 A, men traf kun faderen, Nic. Fred. Severin Grundtvig. –Samtale om forehavende samling ordsprog. …
1851: 26. august. Kongeligt besøg: Hans majestæt med grevinde Danner besøger i dag Farumgaard, med følge, over en snes personer (eget køkken etc.) i ca. 10 vogne. –Fiskeri. –Spisning mod aften. –Afrejse.
ooOoo
Rasmussen har gennem årene talrige notater vedr. ture til især København. Herigennem kan udviklingen indenfor transport fornemmes:
År 1820: 14. december. 10½ -4 gik sammen med Lars Hermansen til København – middag i Bagsværd og Søborghus. 15. december. Havde kørelejlighed hjem.
År 1821: 9. januar. I broders slæde til Rudersdal; går derfra til København.
År 1830: 2. november. Dagvogn mellem Frederiksborg og København, 2 gange ugentlig i vinter, er etableret og afgik 1. gang i går.
År 1835: 13. juli. Kørt med dagvognen fra Frederikssund, 14.juli hjemrejse ad Gladsaxe og gennem Farumgaard (fuldt læs, 8, med kusken)
År 1838: 12. april. Dagvogn fra Frederiksværk til København og tilbage er nu tilladt og begynder ….
År 1845: 31. maj. Farumgaard-dagvogn: begyndt i forbindelse med fløde-kørslen tre dage ugentlig (mandag onsdag og lørdag), indrettet til 3 personers medfølgning a’ 3 mk. til København, og lige så meget tilbage.
År 1847: 27. juni. Jernbane: ”Den sjællandske jernbane” (d.v.s. Kbhvn – Roskilde) åbner for publikum i dag. – ”3 train afgår dagligt” fra hver af stæderne indtil videre –
30. juni, Rejse til og fra København med Hans Nielsen. –Banetogets ankomst så jeg kl. 2, og afgang kl. 2½
År 1859: 23. april. Passagervogn: befordring mellem kroen og København begyndes af præstegårdsforpagteren, vognmand C. Christensen.
ooOoo
Rasmussen laver ikke selv middagsmad. Han har i årenes løb aftaler om spisning mod betaling, dels på Farumgaard, dels hos skomageren. Dagbogsnotaterne viser, at han derudover deltager i forskellige festlige begivenheder, hvor menuen er noteret:
År 1825: 5. januar. 11½ – 4 ½ Hos kromanden (der er skolepatron) og skrev koncept til skoleregnskab for 1824.
6 – 10 Til middag hos samme (Boghvedegrød, klipfisk, æbleskiver og punch.)
År 1828: 26.december. Kagegilde i aften hos Jens skrædder. – Brodersøn Rasmus Nielsen vandt den halve kage.
Eftermiddag 5½ – 2 Selskab hos Aagaards – over 40 personer. Kvartet – dans – l’Hombre – smørrebrød af mange slags – creme – rom – rødvin – og punch.
År 1829: 15.oktober. Hos skomageren – smørrebrød, lille sup og thevand.
År 1831: 21. november. Til Aagaard og kørt med ham til forstråd Lund (som ikke var hjemme) og derfra til Rodtvidt i Slagslunde til samlingen efter cirkulæret d. 12. (om læseselskabets fremtid).
Pastor Weber og Clausen tilstede (også Hass i anledning af taksationen) og efterhånden kom Heggelund, Nyholm, Knardrups nye møller Gjellerup og endelig Lund. Dr. Dorph (ligeledes medlem) udeblev.
Auktion over bøgerne – købt Lindbergs proces – og overvejelse – Gjellerup blev medlem.
Samtale – tobak – stege, æblekage og overflod af god rødvin – hjem kl. 1½.
År 1832: 16. august. Gæst hos Aagaard, tillige med kromand Lind – madam Aagaard tandpine – stuepigen Pauline syg (hovedpine, søvnløshed) i et par dage.
Mad: Stegt vildand og en artiskok. ….
År 1833: 28.december. Til Rasmus Hansen og konciperede skoleregnskabet som sædvanlig.
Gæst hos pastor Aagaard indtil midnat, tillige med Værløse sogns skolekommission og alle 4 kirkesangere fra begge sogne samt Gehl, C. og J. Lund, cand. Kieler, Holm, de 2 Kohl og alle Aagaards børn undtagen Theodor, som fra Hamburg rejste til Rena i det mecklenborgske – siden begge Leth’s sønner –
The, samtale, musik, mængde spisning, sup og punch, tobak, dans etc.
ooOoo
Til slut et sidste citat fra dagbogen, -der var også gode dage i Farums idyl.
År 1830: 1.maj. Dejligt vejr med 10 -11 graders varme – en af mine lykkelige dage. Jeg læste i den lille søhave i lysthuset, og var selv en del af følgende levende gruppe-parti, nemlig:
1) 3 karle vander heste, hvoraf et par lagde sig.
2) En kone på stenene vasker, og uden for hende står en dreng og meder.
3) 3 damer fra Farumgård ror en lille tur frem og tilbage med båden.
4) Fru Aagaard og en karl sysler med båden ved præstevandingen.
5) Lundberg forlader sin kalkning i søgangen og ser sig om ved vandingen.
6) Jeg.
Udarbejdet på grundlag af bogen Auditøren fra Farum, Poul Edvard Rasmussen, 1776 – 1860, skrevet af Sven Avnby og udgivet af Farum Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 1990.
Annette Liebach, april 2017.