Sct. Hansaften 2025

Årets båltaler var Sven Krarup Nielsen, der har 70 års jubilæum som spejder.

Jeg er blevet bedt om at holde båltalen med afsæt i, at jeg netop har haft 70 års jubilæum som spejder i
Claus Nar Gruppe her i Farum.
Det inspirerer mig til at vælge tre forhold, jeg især lægger vægt på, når spejderbevægelsens
mærkesager for udbyttet af spejdertiden skal nævnes:

Alt – eller rigtig meget – kan lade sig gøre, når man tager ansvaret for at finde løsningen.

Man udvikles af naturens udfordringer.

Man lærer at være en del af et fællesskab og at udvikle fællesskabet.

Jeg vil starte med en oplevelse, der kun er godt en måned gammel. I maj måned havde min
spejdergruppe på tre onsdage besøg af tre 1. klasser på vores spejdergrund Grantoften på
Frederiksborgvej. I fire timer var børnene spejdere med båltænding, madlavning og orienteringsløb.
Vi inddelte børnene i patruljer på 6 – 7 børn og gav dem farvede spejdertørklæder, så de tydelig kunne
se, hvem de var i patrulje med.
De tre onsdage var der flere ting, jeg lagde mærke til:

Børnene ville meget gerne tænde bål, men flere af dem havde aldrig holdt på en tændstik.

Børnene gik ivrigt i gang med at skære grønsager og kyllingekød op, men mange af dem havde
aldrig haft en kniv i hånden. Det gik alligevel godt. Der var kun en lille rift, som skulle have et plaster.

Børnene fungerede godt i de små patruljer, både når de skar grønsager ud, og når de fandt vej i
skoven med brug af kort.
Oplevelsen var, at
 Børn fungerer godt i små fællesskaber, når de bliver placeret i dem.
 Børn kan lide at blive udfordret med noget nyt og farligt.
 Børn er friske til at påtage sig nye opgaver.
Min egen spejdertid er selvfølgelig fyldt med oplevelser, der understøtter de nævnte mærkesager.
Jeg lærte meget tidligt, at påtage mig ansvaret for en opgave og løse den. Første gang, jeg især husker, var
i 1957, hvor min spejderpatrulje skulle planlægge og gennemføre en syv dages cykeltur fra Farum til
Korsør, hvorefter vi skulle med de andre spejderpatruljer til Langeland. Vores patruljeleder
kunne ikke deltage på turen, så jeg og min klassekammerat, som jeg var i patrulje med, påtog os
opgaven med at planlægge turen. Vi var 12 år! Det var en plan med byer, hvor vi ville finde plads til vores telt og seværdigheder, vi ville besøge undervejs. Vi endte med at være seks deltagere på en fantastisk cykeltur.
Jeg vil vove en påstand om et særligt kendetegn ved unge og ældre, der har været aktive spejdere nogle
år. De går til en opgave med troen på, at det kan lade sig gøre. Man påtager sig ansvaret, og finder en løsning.
Man starter ikke en ny udfordring ved at give op.
En god ven, der startede som spejder hos mig i 1967, sagde på min 80 års fødselsdag, at han som spejder
havde lært ”At alt kan lade sig gøre”. ”Alt” er måske lidt bredt formuleret.
En bærende ide i hvordan der laves spejderarbejde er, at opgaver løses i små selvstændige fællesskaber
– patruljer. Jeg har i min spejdertid være en del af utallige fællesskaber – store og små. Mange fællesskaber er
opstået samen med et nyt projekt eller opgave og sluttet med afslutningen af opgaven, men andre
fællesskaber har været livslange.
I 1969 var vi nogle spejderledere i Farums drenge gruppe, der blev enige med lederne i byens pige
gruppe, om at vi ville starte en seniorklan, hvor vi skulle lave fælles oplevelser udover de aktiviteter, vi
lavede sammen med spejderbørnene. Det fællesskab har eksisteret siden og udviklet sig. Om 14 dage er vi
28, der tager en uge på fælles sommertur til Sverige. Gennem årene har dette fællesskab sammen med
andre spejderfællesskaber haft stor indflydelse på udviklingen af spejderarbejdet i byen. Fællesskabet
bærer navnet Bøllemose Klan, og der er fleremedlemmer tilstede her.
Spejderbevægelsen er som mange andre organisationer og foreninger drevet af et utal af aktive
fællesskaber. Allerede hos de yngste spejdere løser vi opgaver og udfordringer i små selvstændige
fællesskaber, som vi som nævnt kalder patruljer. En af opgaverne er at være leder af patruljen. Vi er derfor
mange, der kan tænke tilbage på vores spejdertid som den første lederuddannelse, vi har deltaget i.
Spejderaktiviteter foregår udendørs. De største oplevelser er lange cykel- og vandreture, vilde kano-
og sejlture eller udfordrende fjeldvandringer i alt slags vejr. Jeg har især oplevet fjeldture i Norge og Sverige,
som undervejs kan virke udfordrende og til tider lidt farlige. Heldigvis er der øvede fjeldvandrere, som har
lavet grundige vejledninger, så man kan føle sig sikker selv på flerdages ture, hvor man har det hele på ryggen og har ansvaret for de 24 unge, man er på tur med.
Naturens udfordringer kan godt være i meget mindre skala. Det kan være at bevæge sig i en helt mørk
skov med alverdens lyde i den tætte bevoksning. Det kan også være at klatre højere op i et godt klatretræ
end sidste gang, man var forbi. Det skal være vildt, farligt og fyldt med oplevelser i naturen. For børn er
risikofyldt leg afgørende for deres mentale og fysiske udvikling.
Jeg vil gerne slutte min båltale med en opfordring til alle, der har med børn og unge at gøre. Det er en
opfordring til forældre og bedsteforældre i familierne, pædagoger og lærere i institutioner og skoler samt
ledere i vores veludviklede foreningsliv om at give børn og unge mulighed for
 At opleve at udvikle sig i aktive og positive fællesskaber.
 At få mulighed for at tage ansvar for løsning af udviklende opgaver.
 At prøve kræfter med naturens små og store udfordringer.
Så bliver næste generation bedre rustet.

Tak fordi I ville lytte med.