skip to Main Content
Næste arrangement: Årets St. Bededagsvandring. Farum Midtpunkt – 50 år. - 25. april 2024 kl. 18:00 - 22:00

Povl Dissing (1938-2022)

Povl Dissing blev født d.27. januar 1938 i Stavnsholt, hvor hans far, Karl Rasmussen, drev et gartneri, der var overtaget efter hans forældre. Povl Dissing kan føre sin slægt langt tilbage i Stavnsholt, da han var tiptipoldebarn af den kendte sognefoged Lars Nielsen fra Brudegården,
Familiens slægtsnavn var Rasmussen, og hans far ønskede, at sønnen skulle hedde Poul Edvard Rasmussen, opkaldt efter komponisten til ”Danmark dejligst vang og vænge” – for øvrigt også en fjern slægtning. Det blev dog moderen, Hulfred Dissing, der fik det sidste ord, så drengen fik navnet Poul Dissing Rasmussen.


Povl Dissing var som barn omgivet af faderens familie, da hans faster Inger, boede i en bungalow, der var bygget på gartneriets jord. Hans farbror Svend, ejede Solhøjgård, som han havde arvet efter sin farbror og faster.
Glæden ved at synge fyldte meget i Povls barndomshjem. Han har beskrevet, hvorledes hans far altid gik og sang for sig selv, når han arbejdede i gartneriet. Hans stemme var god, så han var førstetenor i Farum Skytteforenings Sangkor. ” Altså førstetenor, det var sgu da noget, ikke. Når man som barn var med forældrene til de årlige fester på Williams Hotel i Farum, sang medlemmerne af Skytteforeningen på skift, og når det blev min fars tur til at komme op at synge, var der respekt”
Moderen, der stammede fra Fyn, kom også fra en familie, hvor man sang meget. Ved familiesammenkomster var det en selvfølge, at man skiftedes til at synge. Forældrenes musiksmag var dog ikke den samme. Faderen var til klassiske højstemte sange, der passede til en førstetenor. Hulfred derimod var mere til tidens populære sange med en god historie. Povl lagde sig senere tættere op ad morens musiksmag.
En sang fik dog særligt betydning for Povl: ”Flyv fugl! Flyv over Furesøens vove”. ”Den sang har jeg kendt i så mange år. Det har været en af de første gange, at der var noget, der fæstede sig inde i mit hoved på den måde, at jeg ville kunne bruge det til noget. Når jeg sidder her i dag, kan jeg ikke lade være at tænke på, at… det var i gamle dage, altså mine gamle dage, ikke! Det var den første sang, der satte sig fast, men den er meget mere: Furesøen var min barndoms udsyn. ”

Luftfotografiet er taget efter 1947, da man bag gartneriet kan se ruinerne af Søgården, der brændte i 1947. Længst til højre i billedet kan man se den bungalow, hvor Povls faster Inger boede.

Gartneriet gik ned til Furesøen, og storebror Finn har fortalt, hvordan skoven ved søen var den ideelle legeplads. En dag gik det dog galt: ”Engang var Finn indianer sammen med nogle af fætrene og kusinerne, de havde flitsbuer, og så løb de rundt i skoven og gemte os i krattet. Og pludselig så jeg Finn ligge et sted foran mig og jeg rejste mig op og sagde bang! Og Finn så det og tog en pil fra pilekoggeret, lagde den på buen, spændte buen og skød på mig. Pilen røg lige igennem min underløbe og hang sådan ned—det var helt vildt, den kunne jo have ramt hvad som helst… men han var jo indianer” . Også Stavnsholt Gadekær var et yndet sted, når det var frosset til, så børnene i Stavnsholt kunne løbe på skøjter. Her gik det desværre også galt, da en af drengene lagde et halstørklæde om Povl ben bagfra, så han faldt og ødelagde en det tænder. En hændelse som Povl senere har sagt fik den betydning, at han havde svært ved at spille kornet.
At Stavnsholt Landsby på den tid har været en god legeplads for de mange børn, der boede i landsbyen er der ingen tvivl om. Men det var også en naturlig ting, at børn indgik i arbejdet med bærplukning og andet arbejde. Dels i farens gartneri og dels hos farbroren, Svend, der ejede Solhøjgård. Når julegrisen skulle slagtes var der et fast hold med 4 voksne og et par børn med hvert sit job-Povls job var at holde grisen i halen, mens den hylende og sparkende blev hevet ud til slagtning.

Fødselsdagsfest hos kusinen Else på Solhøjgård. Billedet er taget ved den gamle brønd. Povl Dissing står i korte bukser til højre i billedet. Privat foto fra Lars Rasmussen, der er Povls fætter.

En musikalsk karriere begynder.
I 1946 blev Povls verden lidt større, da han startede i skolen for de mindste børn på Farum Hovedgade, hvor han gik i 2 år. Derefter fortsatte han sin skolegang i Birkerøds Forberedelsesskole, hvor han fandt sine venner. Især en ven fik stor betydning, Johannes Halsteen, da de delte interessen for at tegne og for musikken. At Povl var god til at tegne, havde flere fået glæde af, da han tegnede mennesker og huse i Stavnsholt. Hos Johannes mødte han et miljø, der adskilte sig fra det han kendte i Stavnsholt, også når det drejede sig om musik. Povl og Johannes blev begge interesseret i jazz og dannede snart en duo, der blev til en kvartet ”The Hot Dog”, hvor Povl stod for sang og trommer. De nåede at spille en koncert på Williams med denne kvartet, så grunden til den musikalske karriere var lagt. Senere skiftede bandet ofte navn og besætning, men Povl og Johannes var der sammen. Hjemme i Stavnsholt fik man i denne periode en radiogrammafon Den gav nye muligheder for at lære datidens jazzmusik bedre at kende og Povl har fortalt, hvorledes især storebror Finn inspirerede ham, da han købte mange jazzplader. Kusinen Bigga fik også indflydelse på hans musikalske udvikling, da hun lærte ham at spille på guitar—især de 3 akkorder, der skal til at spille blues, en musik, der havde fanget hans interesse.
Arbejdsliv i Farum
Da Povl var færdig med 7. klasse kom han i lære hos en farvehandler i Farum, hvilket aldrig blev en succes. Samtidig opgav hans far gartneriet og familien flyttede til en lejlighed i Farum, hvor faren etablerede sig som grønthandler og hyrevognsejer. En flytning, der på det tidspunkt passede Povl fint, da Farum var mere ”by” end Stavnsholt og de nu fik Williams Hotel, der var byens kulturelle samlingspunkt som nabo. Tæt ved var også ungdomsklubben i det tidligere vandrehjem, hvor Povl naturligvis deltog i ungdomsklubbens orkester, hvor han især blev husket for sin trompetsoloer. Han var kommet i gang med at spille horn, da en af hans nye venner i Farum, skraldemanden Lesley, kom forbi med en kornet til ham. Snart kom han med i et nyt orkester, da han blev trompetist i ”Savannah Ramblers”, der spillede traditionel jazz. I de følgende år skabtes mange nye orkestre med forskellige venner.

I disse bygninger på hjørnet af Farum Hovedgade og Ryttergårdsvej havde Povl Dissings far en grønthandel og sin hyrevognsforretning. Det var hertil familien flyttede i en lejlighed i 1953. Furesø Arkiv.


Han var på det tidspunkt hold op som lærling hos maleren og hjalp en periode sin far i grønthandlerforretningen, medens han ventede på en læreplads hos Ewald Rasmussen, der havde Farums Autoservice. Hans læretid hos automekanikeren blev dog også kort. Der måtte ske noget helt andet. Povl søgte ind på Kunsthåndværkerskolen i København, hvor han blev optaget som 18-årig på skolens reklametegnerhåndskole og en helt ny verden åbnede sig for ham. Han flyttede til København.
Musikken var dog stadig en vigtig del og kontakten til Farum, hvor han spillede med sit band ”Down Town Jazzband”.
Men snart tog karrieren som musiker fart og Povl tog endelig afsked med Farum, da det var i København mulighederne lå og forbindelserne til musikverden kunne skabes. Vi er nu i 1960’erne, hvor velfærdssamfundet gav nye muligheder og det traditionelle liv udfordredes – og Povl fjernede slægtsnavnet ”Rasmussen” og ændrede sit fornavn Poul og tog sit nuværende navn: Povl Dissing.

Kilder: Jens Folmer Jepsen, Dissing. Fra ende til anden –en biografi. Udgivet 2022.

Skrevet af Signe Thomsen

Back To Top