
Farum Midtpunkt – 50 år
Årets sidste arrangement med temaet:” Farum Midtpunkt 50 år” 6.11.2024 . Denne aften havde vi fokus på alle dem, hvis historie vi ikke så ofte har hørt. Museumsassistent Birgitte Kabel vil fortælle om de mange forskellige grupper og enkeltpersoner, som hun har interviewet i forbindelse med projektet ”Vores historie” – hør om de mange forskellige foreninger, arbejdspladser og måder at bo sammen på i Farum Midtpunkt.
Byrådsmedlem Hasan Yilmaz vil fortælle sin om sin opvækst i Farum som barn i en indvandrerfamilie.
Tidligere arrangementer om “Farum Midtpunkt – 50 år”:
Torsdag d.29. februar kl. 20.00.Bjarne Zetterström, der har boet i Farum Midtpunkt siden starten, vil efter generalforsamlingen tage fat på årets tema: Farum Midtpunkt 50 år.
Torsdag d.21. marts kl.19.00. Farum Midtpunkt – 50 år.
Foredrag og film om ”Det arkitektoniske eksperiment Farum Midtpunkt” ved arkitekt Jens Arnfred, der er søn af Tyge Arnfred, der var en af arkitekterne bag FM. En anden søn, filminstruktør Morten Arnfred, har lavet en film om byggeriet, som vil blive vist.
Torsdag d. 25.april kl. 18.00. Årets St. Bededagsvandring. Farum Midtpunkt – 50 år.
Tur rundt i Farum Midtpunkt guidet af Bjarne Zetterström og John Ehrbahn, der begge har været med fra starten for 50 år siden, da FM blev bygget. Efterfølgende kaffe og varme hveder i teater/mødesalen i Stien på Bifrostvej.
Onsdag den 2. oktober kl. 17.00 – 20.00. Farum Midtpunkt i 50 år – Nye danskere/Farumborgere. Videnskabelig assistent ved Immigrantmuseet Dragan Jovanovic vil med udgangspunkt i udstillingen om gæstearbejderne fortælle deres historie – hvorfor kom de, og hvad tog de med til Danmark/Farum Midtpunkt. Der bliver holdt et fælles oplæg for alle kl.17.00. Efterfølgende vil Dragan lave en guidet tur for mindre grupper i udstillingen.
Tak til alle foredragsholdere, der har gjort os klogere på, hvor stor en mangfoldighed Farum Midtpunkt, et lokalsamfund i Farum, har rummet i disse 50 år.
Farum Lokalhistoriske Forening har modtaget støtte fra Furesø Kommune til afholdelse af alle arrangementer om ”Farum Midtpunkt 50 år”, hvilket vi takker for.