Bevaringsværdige bygninger i det åbne land i Farum

Foredrag i Lokalhistorisk Forening den 8. 3. 2018
Bevaringsværdige bygninger i det åbne land i Farum
V/Anette Jerking

Billede nr.1: Indledning:

Jeg vil nu fortælle jer lidt om baggrunden for bevaring af bygninger i det åbne land.

For ca. 1 1/2 år siden besluttede Furesø Kommune at bygninger i det åbne land skulle registreres med henblik på bevaring og nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskellige interessegrupper, deriblandt Farum Lokalhistoriske Forening, hvor jeg deltog.

Selve registreringen blev foretaget af Dorthe Bentsen fra Center for bygningsbevaring i Rådvad. Hun er arkitekt med speciale i bygningbevaring.

Der blev holdt flere møder undervejs, hvor følgegruppen har bidraget med lokal viden og haft indflydelse på de endelige vurderinger.

 

 

Kong Volmers Vej

Det første her, som jeg vil fortælle om, har flere af jer hørt før eller læst om i vores Farum-pjece. Men jeg har valgt at fortælle det igen, da det er vigtig del af forståelsen for bygningernes bevaringsværdier.

Det første samlingssted opstod ved vadestedet i den vestlige del af Farum Sø ca. år 3.400 f.Kr., hvor oldtidsvejen passerede.

Fra omkring år 1000 samledes gårdene i 4 landsbyer:
– Farum blev den vigtigste, hvor kirken og Farumgård blev bygget
– Bothelstorp, som forsvandt i 1600 tallet
– Bregnerød
– Stavnsholt

Bispens bønder 1100 – 1536:
Vores ældste viden om Farum stammer fra Roskildebispens jordebog fra 1370, hvor antallet af gårde i Farum, Bregnerød og Bothelstorp alle er nævnt. Først i 1528 blev antallet af gårde i Stavnsholt nævnt. Stavnsholt er derfor sognets yngste landsby.

Kongens Bønder 1536 – 1770:
Ved reformationen i 1536 overtog kongen kirkens jord, og Farum blev et kongeligt rytterdistrikt. Bønderne blev kongens fæstebønder. Kongen skulle sikre sig, at der blev betalt skat af hans jord og i 1682 blev der lavet en optegnelse over alle gårdene og deres størrelse, et såkaldt matrikelkort.

Kort over Farum Sogn
Selvejerbonden1770 – 1870:

I 1767 fik bønderne i Farum et arvefæstebrev af kongen, hvilket reelt betød, at de blev selvejere.
Selvejerbønderne i de 3 landsbyer gik i gang med at finde ud af, hvordan den enkelte bonde kunne få samlet sin jord i nærheden af gården.
Det gik nemt i Stavnsholt, hvor man allerede i 1775 enedes om en stjerneudskiftning, der betød, at alle gårdene kunne blive liggende i landsbyen med egen jord tæt på.
I Bregnerød nåede man først til enighed i 1790. I Farum gik det helt i hårdknude. Først i 1802 nåede man til enighed.
Løsningen blev, at gårdene syd for Farum Hovedgade, Paltholmgård, Bybækgård og Gedevasegård flyttede væk fra landsbyen og ud på markerne.

Landsbyernes gamle overdrev blev opdelt i mindre lodder til husmandsbrug og smågårde.

Udskiftningstidens bosættelsesmønster er bevaret i vidt omfang, og de fleste af gårdenes og småbrugenes bygninger ligger fortsat med næsten helt samme placering som ved udflytningen.

Gedevasegård (set fra Ganløsevej)
Gedevasegård er den eneste tilbageværende udflyttergård og med dens beliggenhed i vest er den ”indgangen” til det gamle Farum. Jeg vil senere komme ind på, hvad det betyder for gårdens bevaringsværdi.

Landsskabsbillede og billede af Gretteshøj

Bebyggelsen uden for de egentlige byområder samt landsbyerne Stavnsholt og Bregnerød er overvejende landbrugsejendomme og et mindre antal boligejendomme, der især i den nordlige del af kommunen er samlet i små enklaver.

Skovløberhus og skovriderbolig
Skovdrift har også haft stor betydning for landskabet. Skovene rummer bl.a. en række boliger f.eks. skovløber- , skovfoged- og skovriderboliger. Disse bygninger har også fået en høj kulturhistorisk værdi, da de er en væsentlig del af den danske kulturarv.
I Furesø Kommune fremstår disse bygninger mange steder synlige og velbevarede i overgangen mellem skov og åbent land. 6-7 ejendomme er bevaret.

Skovridderbolig

Typisk tre- eller firlænget gård:
Landbrugsejendommene har historisk set været præget dels af tre- eller firlængede gårde, dels af mindre brug med en intensiv eller flersidig drift, eksempelvis gartneri og frugtavl, udnyttelse af skovens ressourcer m.v.
Udviklingen i landbruget og Københavns nærhed har imidlertid betydet, at mange af landbrugsejendommene i dag er mere deltids- og hobbypræget, ofte som heste-ejendomme.
Mange af disse ejendomme er velbevarede og fint vedligeholdt.

Ændringerne i landbruget har også betydet, at mange af de tidligere driftsbygninger er blevet overflødige. De er i stedet indrettet til ekstra bolig, håndværk, kontorhold eller andet erhverv. Funktioner, der normalt er knyttet til byerne.

Hyldegården på Hestetangsvej:
Husmandssted udstykket fra gård i Farum Landsby.
Samtidig lægges der større vægt på ejendommenes funktion som bolig, hvilket afspejler sig ved mure, hegn og hække rundt om ejendommene og ved bygningernes arkitektur.
Disse udviklingstendenser betyder, at landskabets karakter gradvis ændres, og at indtrykket af dette som landbrugsområde udviskes.

Kort over Stavnsholt Landsby:
Et af planlovens formål er netop at hindre utilsigtet byspredning og begrænse byggeri i det åbne land ud over byggeri, der er nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug.
Derudover er det vigtigt at fastholde en klar grænse mellem land og by, bl.a. for at adskille de to funktioner.
Et godt eksempel på det er Stavnsholt Landsby, som mod nord og øst endnu i dag fremtræder som en samlet, velafgrænset landsby omgivet af marker, skel og levende hegn.I Stavnsholt Landsby der ligger i landzone, er bygningerne allerede omfattet af en lokalplan med bevaringsbestemmelser. For Stavnsholt Landsby blev lokalplanen godkendt af Farum byråd tilbage i 1980.

Kort over Bregnerød Landsby.
Lokalplanen for Bregnerød er to-delt, i en syd og en nord for motorvejen. Lokalplanen omhandler ikke de enkelte bygninger som i Stavnsholt, men har til formål at fastholde den eksisterende anvendelse af området, så det fortsat forbeholdes til bolig- og jordbrugsformål.Lokalplanen for Bregnerød blev godkendt af Farum Byråd i 2003.

Bevaringsværdige bygninger i det åbne land:
Det er en statslig interesse, at bevaringsværdige bygninger udpeges og indgår i kommuneplanen. Det er kommunerne, der står for udpegningen. Derfor har Furesø Kommune besluttet og gennemført en registrering og kortlægning af alle bygninger fra før år 1900, som hovedsagelig er landejendomme i det åbne land. Der er dog medtaget enkelte ejendomme, som er opført efter år 1900.

Kort over delområder, hvoraf 1 – 6 er områder i Farum:
Undersøgelsen omfatter ca. 200 bygninger fordelt på ca. 100 ejendomme i hele Furesø Kommune – mange ejendomme består af flere bygninger.

SAVE-metoden.
Registreringen af en bygnings bevaringsværdi er som sagt foretaget efter SAVE-metoden, der bygger på en vurdering af fem parametre:

– Arkitektur. Er bygningens arkitektur afpasset anvendelsen
– Kulturhistorie F.eks tidligere skoler, smedjer, skovens boliger
– Miljø F.eks. bygningens forhold til omgivelserne
– Originalitet Fremstår bygningen autentisk
– Tilstand Hvordan er bygningen vedligeholdt

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1 – 9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen, hvor arkitektur og kulturhistorie vægter mest.

Bygninger i det åbne land med en samlet bevaringsværdi på 1 til og med 4 er i Furesø Kommune vurderet som bevaringsværdige. Disse bygninger er optaget i kommuneplanen, og er dermed omfattet af bestemmelserne i bygningsfredningsloven.

Når en bygning har status som bevaringsværdig og er optaget i kommuneplanen, er det bygningens ydre som facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorsten, der er kendt bevaringsværdigt.

Registrering efter SAVE-metoden er baseret på en vurdering foretaget af en fagperson, der står for registreringen. Og i vores tilfælde her suppleret med kommentarer fra følgegruppen.
Registreringen er derfor i høj grad lokal, og man kan ikke umiddelbart sammenligne vurderingen fra kommune til kommune.

Det samlede resultat af undersøgelsen i hele Furesø Kommune betyder, at 75 ejendomme ud af de 100 er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige. Dvs 3/4 af de vurderede ejendomme i det åbne land indgår i kommuneplanen som bevaringsværdige.

Resultatet af undersøgelsen kan bl.a. læses i rapporten ”Bevaringsværdier i det åbne land – Furesø Kommune. Enkeltbygningsregistrering.”, som findes under Furesø Kommune.Bygninger, der er omfattet af lokalplaner med bevaringsbestemmelser, er som udgangspunkt ikke medtaget. Jf. Kortet!

Ud over de bevaringsværdige bygninger findes der også i Furesø Kommune et lille antal fredede bygninger. De omfatter dele af bygningsanlæggene på Farum Præstegård, Farumgård og Kulhus.
Jeg vil nu gennemgå SAVE-registreringen af nogle ejendomme, som jeg syntes har stor historisk betydning for det område ejendommen er en del af.

Jeg starter i Farum Vest, da det er der Farum Landsby er opstået:

Kong Volmersvej 17, Birkehuset, beboelseshus fra 1850.
Bevaringsværdi 3:
Fin ejendom med to længer med enkelt udtryk og autentisk som historisk hus i proportioner, materialer og detaljer. Små vinduer, enkel revledør, stråtag med kragtræer og skorstene. Trægavlen er bevaret.
Flot beliggenhed ved skovvejen på grænsen til skoven.

Kong Volmersvej 2, Gedevasegård,
Gården er udflyttet fra Farum Landsby i 1805 og er den eneste tilbageværende af de udflyttede gårde fra Farum Landsby og dermed en del af historien om bondesamfundet og udskiftningen. Smukt placeret på grænsen mellem land og by med smukt kuperet landskab mod syd.

Stuehus fra 1859, opført af den lokale bygmester Ole Andersen Lundqvist.
Bevaringsværdi 4: Stuehus med fine proportioner, symmetrisk facade og dekorativ frontkvist. Nyere ombygninger er dog fremmede for et historisk hus.

Udlænger, 1805/1780.
Bevaringsværdi 3: I forbindelse med udflytning af gården er der genbrugt en del tømmer, derfor de to årstal.
Flerfløjet anlæg af udlænger i bindingsværk, i god byggeskik med jernvinduer og revleporte. På besigtigelsestidspunktet var tagbelægningen af bølgeplader, men de er lige nu ved at blive udskiftet til stråtag, som anbefalet i rapporten.
Gedevasegård har også fået ny ejer!

Laden til venstre er revet ned for nogle år siden.

Hestetangsvej 153, Kildehuset, beboelseshus fra 1864.
Bevaringsværdi 4: Stemningsfuldt anlæg med rødder i to historiske huse, der stadig er aflæseligt trods sammenbygning og nye dør- og vinduesformater og et noget regulært udtryk.
Flot beliggenhed i vejkurve og med kig over terræn faldende mod Mølleåen.

Hestetangsvej 125, Hesselkildegård, opført 1875
Husmandssted udstykket fra Farum Landsby og dermed en vigtig del af historien om bondesamfundets struktur. Har tidligere haft 4 længer, men i dag erder kun 2. Den fremstår tydeligt som landejendom med fin gårdsplads.
Ejendommen ligger i åbent land omgivet af marker og med fald mod syd mod Mølleåen.

Stuehus, bevaringsværdi 3: Fremstår som autentisk landhus trods ændringer i tidens løb. Længehus med fine proportioner, huset ligger i vinkel med den tidligere stald. Stråtag med kragtræer og de to skorstene er bevaret.

Udlænge, nu bolig, bevaringsværdi 4: Velproportioneret længehus, som også fremstår autentisk med stråtag trods ændring fra udlænge til beboelse. Facaden har fortællerværdi med trempel og tidligere karlekammer.

 

 

Klaus Nars Holm, opført 1916:
God repræsentant for tidlig periode af sommerhusbyggeri, hvor borgerskabet søgte til landlige omgivelser. Flere andre huse ved bredden af Farum Sø har samme stiludtryk.

Hovedhus, bevaringsværdi 3: Velbevaret, karakteristisk, – nationalromantisk – oprindelig landsted i gode materialer og godt håndværk og tæt sammenhæng mellem bygninger og natur.
Typisk træk som bindingsværk, træbeklædning, småsprossede vinduer og markante skorstene.
Flot beliggende højt på øen som hovedhus i den samlede bebyggelse.

Opsynsbolig, bevaringsværdi 4: Fint hus i gode materialer og detaljer og godt håndværk. Fremstår trods ændringer autentisk og har fortællerværdi som tidligere opsynsbolig. Er en vigtig del af den samlede bebyggelse både kulturhistorisk og miljømæssigt.

Bådehus/tidligere legehus, bevaringsværdi 6: Bådehuset er i sig selv ikke noget særligt, men har fortællerværdi som en del af af det oprindelig anlæg, hvor der var legehus. Stiludtrykket binder bebyggelsen sammen. Ligger godt i vandkanten som ankomst til øen.

Så går jeg over til Bregnerød Landsby og Stavnsholt Overdrev:

Trevangsvej 156, Egemosegård, opført 1850 og 1880
Bevaringsværdi 3: Gården er udstykket af Sejlgårdens overdrevslod.
Velproportionerede bygninger med stråtag. Længer danner med stuehuset en god og veldefineret gårdsplads.
Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik.
Ligger godt ved vejen med marker og enge omkring, bortset fra mod syd, hvor nyere boligkvarter er vokset ud til vejen. Jf. billedet.

De følgende 3 ejendomme på gl. Bregnerødvej er en del af en enklave.

Gl. Bregnerødvej 3, nyere stuehus og udhus, opført i 1905:
Stuehus, bevaringsværdi 4: Fint længehus med frontkvist, to skorstene og gode detaljer i mur- og træværk, der giver huset karakter. Tidstypisk stiludtryk i schweizerstil. God sammenhæng med udhus og beliggende i enklave ved Gammel Bregnerødvej.
Tag med sortglaserede tegl er visuel lidt tungt fremmed for den tids huse.

Udhus, bevaringsværdi 5: God enkel funktionsbygning. Er i sig selv ikke umistelig, men bidrager positivt til det samlede anlæg både bygningsmæssigt i tæt forbindelse med stuehuset og historisk med en typisk struktur med hovedhus og udhus.

Gl. Bregnerødvej 5, gl. smedje, opført i 1905, Marthabo
Udstykket fra Farumgårds overdrev. Ejendommen har omfattet en smedje. Boligen har tidstypisk udtryk. Anlægget har stor kulturhistorisk værdi som samlet helhed.
God placering i enklave ved Gammel Bregnerødvej. Tæt sammenhæng med naboen nr. 3.

Stuehus, bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus med taktfaste og harmoniske facader, gode detaljer i mur- og træværk og skifertag med spinkle tagkanter. Forslag om retablering af skorsten – det giver huset mere karakter. Del af godt anlæg med både miljømæssig og kulturhistorisk værdi.

Udlænge, bevaringsværdi 3: Udlængen har tydelig udtryk af funktionsbygning og fortæller sammen med de små udhuse om en traditionel struktur med et samlet anlæg med stuehus, længer og udhus, der danner et veldefineret gårdrum.

Udhus, bevaringsværdi 3: Beskrivelse som udlænge.

Gl. Bregnerødvej 10A og 10B, gl. skole, opført i 1877.
Oprindelig Stavnsholt skole, der er flyttet hertil. Bygget på Farumgårds Overdrev. Der er få bevarede skoler fra denne tid. Er en del af enklaven ved Gammel Bregnerødvej.

Hovedhus, bevaringsværdi 3: Fint længehus med velkomponerede facader, stråtag med kragtræer, kviste og to skorstene, støbejernssålbænke, brændte fuger og en del ældre bevarede vinduer.

Fremstår autentisk trods ændringer som tilbygning i gavl, malede facader, der oprindeligt har stået i blank murværk, nyere døre og vinduer, der dog er tilpasset i format og type.

Kulturhistorisk vigtig som tidligere skole for lokalsamfundet.

Høveltevej 65, Bregnerødgård, opført i 1864
Stuehuset: Bevaringsværdi 6: Stuehus med god hovedform, men som herudover fremstår som et nyere hus i materialer og overflader. Som struktur stadig aflæselig som stuehus til gård, men huset i selv ses ikke som et historisk hus.
Stuehuset danner sammen med nyere længer en veldefineret gårdsplads.

Høveltevej 68, beboelseshus, gl. smedje, opført i 1880
Beboelseshus: Bevaringsværdi 5: Kulturhistorisk vigtig bygning med den oprindelige funktion som smedje (dele af den store skorsten er bevaret indenfor), men det ældre hus er sløret af om- og tilbygninger og ændrede overflader.
Ligger godt ved vejen.

Stavnsholt Gydevej 52, Duemosegård, opført i 1895,
Duemosegård er opført på overdrevslod fra Hvilebækgård. Stuehus til harmonisk firlænget gårdanlæg, der trods ombygning har tydeligt hierarki mellem beboelse og funktionsbygninger og dermed er en del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med kig til marker.
Stuehus. Bevaringsværdi 4: Stuehus med harmoniske facader; frontkvist mod haven giver huset karakter. Hvis de to skorstene bliver genskabt, vil det visuelt gøre det lidt tunge sortglaserede tegltag lidt lettere.

Udlænge. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret to sammenbyggede udlænger med enkelte, harmoniske facader trods ombygninger. Fremstår i hovedtræk autentisk som udlænge med små jernvinduer og portgennemgang med portfløje.

I området langs Stavnsholt Gydevej ligger der flere ejendomme, som bærer præg af, at ”Byboer er flyttet ud på landet”

Enghavevej 6A ogf 6B, Østerled, opført i 1876
Velbevaret gårdanlæg opstået ved samling af en række smålodder i f,m, udskiftningen.
Velproportioneret stuehus og udlænger bl.a. med velbevaret hoveddør, vinduer og trægavl.
Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik.
Flot beliggende med tre længer omkring gårdspladsen og i vejens kurve.

Nu vil jeg slutte med de SAVE-registrerede bygninger og fortælle lidt om Stavnsholt Landsby:

Stavnsholt Landsby:

”Indgangen” til Stavnsholt Landsby
De følgende bygninger er som tidligere nævnt, en del af lokalplanen for Stavnsholt Landsby incl Bevaringsplanen fra 1980.
Det har bl.a. været medvirkende til, at Stavnsholt er den bedst bevarede landsby i Furesø Kommune.

Jeg vil ikke gå i dybden om de enkelte gårde, men beskrive tiden da bønderne blev selvejere.

Udskiftningen og matrikelkort:
Bønderne gik i gang med at finde ud af, hvordan man kunne få samlet sin jord omkring gården. Det gik nemt i Stavnsholt og allerede i 1775 blev bønderne enige om en stjerneudskiftning, der betød, at alle gårdene kunne blive liggende i landsbyen med egen jord tæt på.
Når udskiftningen gik så let i Stavnsholt, var der flere grunde:
– jorden kunne samles uden at flytte gårde
– befolkningssammensætningen var homogen (ingen husmænd, skolelærere, præst) eller øvrige erhverv, som i Farum Landsby
– tætte familierelationer mellem de fleste af landsbyens gårdmænd

Stavnsholt landsby forblev således uændret efter landbrugsreformerne. For at skaffe kapital til driften solgte flere af gårdejerne deres del af overdrevet, hvor der opstod flere gårde, bl.a.
Duemosegård.

Stavnsholt Landsby
I Stavnsholt lå oprindelig 11 gårde,

De 9 tilbageværende gårde er alle omfattet af lokalplanen.
– 7 af gårdene har bevaret deres gårdmiljøer
– 2 af gårdene har kun bevaret stuehuset (Brudegården og Hvilebækgård)
– 3 af gårdene har stadig landbrugsjord (Rendebækgård, Kærgården samt Furesøgård)

Gadekæret:
Det gamle Stavnsholt ligger den dag i dag som et monument for den danske landsby. Mod nord og øst er de gamle marker fredet. Gårdene og de bevarede huse ligger samlet omkring gadekæret og det gamle bystævnetræ majtræet fra 1743 ved Cornelen.
Cornelen menes opført i 1700-tallet. Fra 1862 til 1962 blev der drevet en typisk landhandel.
Bygningen er med udformning og beliggenhed af stor værdi for helheden. Bygningen bør bevares i sin nuværende udformning og farver.

Bygningerne i Stavnsholt Landsby er som tidligere nævnt ikke blevet SAVE-registreret, men hver enkel bevaringsværdig ejendom er nærmere beskrevet i lokalplanens bevaringsplan. :

Solhøjgård, Skolelandbrug og fritidshjem:
Velproportioneret trelænget gård fra 1924, hvor den tidligere gård fra 1733 brændte.
I stuehuset er der indrettet fritidshjemmet Solhøjgård og Skolelandbruget drives i avlsbygningerne.
Avlsbygningerne er værdifulde for oplevelsen af landsbyen set fra nordvest.

Furesøgård, fritidshjen:
Firlænget gård fra 1858. Det stråtægte stuehus og haven har stor betydning for helheden.

Hvilebækgård, stuehus:
Den nuværende bygning er fra 1894, hvor den tidligere gård brændte. Rød murstensbygning med skifertag er lidt fremmed i f.t. de øvrige gårde.

De tre stuehuse her er alle bygget med 3 fags frontgavl mod haven.

Rendebækgård og ladebygning
Den nuværende bygning er fra 1992, da den gamle gård fra ca. 1850 brændte i 1991. Den er genopbygget i sin oprinelige form med indgangsport i hjørnet lige ud mod vejen, men med tegltag i stedet for det oprindelige stråtag. Den fremtrædende beliggenhed har afgørende betydning for helheden.
Rumhøjde blev også forøget for at leve op til nutidens krav til rumhøjde. Kan ses på forskellen af de to billeder.

Billede af stenladen:
Den maleriske lade er bevaret lidt væk fra gården. De groft tilhuggede sten og gavlens trækonstruktion giver et slående indtryk af, hvordan landbrugets nyttebygninger må have set ud i århundreder.

Kjeldsholm, tidligere købmandshandel.
Tidstypisk velbevaret stuehus, Der nu med nye vinduer er ført tilbage som bolig.
Driftsbygningen er en meget ombygget vinkelbygning, der har værdi for afgrænsning af gårdrummet.

Brudegården mfl.
Brudegården og de to øvrige stuehuse, Gedevasegård og Præsteboligen, er alle opført af Bygmester Ole Andersen Lundqvist i sidste del af 1800-tallet.
Bygningerne er alle hævet over terræn med en stentrappe op til døren. Indgangspartiet er indrammet af to solide pilastre, der er forbundet med en ganske lav tempelgavl.
Det var kun de store og betydningsfulde gårdmænd, som fik et nyt stort stuehus bygget af Ole Lundqvist

Der kunne siges meget mere om Stavnsholt Landsby og dens velbevarede bygninger, men det overlader jeg til Ivan Andersen, som vil tage os med rundt i landsbyen til årets St. Bededagsvandring.

Tak til Signe og Lise for hjælp med billeder og tak til Troels, som også har bidraget med billeder. Derudover har jeg brugt billeder fra bogen ” Huse i Farum” af Erik Mortensen.

De to lokalplaner og Kommuneplanen er I velkommen til at kigge i

Til slut vil jeg sige tak til alle jer fordi I lyttede med. Er der spørgsmål, vil jeg forsøge at svare på dem.