skip to Main Content
Næste arrangement: Årets traditionsrige julefrokost. - 25. november 2021 kl. 18:00 - 22:00

Det traditionsrige Skt. Hansaftensarrangement.

Indlæser kort...

Dato og klokkeslæt
23. juni 2021
20:00 - 23:00

Lokation
Farum Sø


FLF laver arrangementet i samarbejde med Det danske Spejderkorps i Farum.
Fra kl. 20 er det muligt at lave snobrød og købe øl og vand. Skt. Hansbålet tændes senere.
Årets båltaler bliver  museumsinspektør Morten Mortensen.  Som sædvanlig vil der blive spillet op til fællessange.

Båltale 2021

Jeg vil gerne sige tak til Farum Lokalhistoriske Forening, fordi I har inviteret mig til at holde båltalen i år. Nu kunne vi jo ikke holde Sankt Hans sidste år, mon ikke vi er et par stykker, der har savnet det? Jeg har i hvert fald. Det er dejligt, at være her.

Da jeg fik invitationen, lovede jeg mig selv, at jeg ikke ville nævne pandemi og corona med eet eneste ord.
Det har jo fyldt så helt enormt og på alle fronter, optaget os alle i de sidste lange, trange tider. Men – ja, nu har jeg allerede gjort det, og komme helt uden om coronaen,
kan jeg altså ikke love, at jeg gør.

Midsommer er noget enestående og særligt.
Midsommer har noget næsten magisk og – ja – fortryllende over sig. De lange varme sommerdage og de korte lyse nætter gør noget ved os.
Vi kommer i en særlig løftet stemning.
Der er fuld fart på naturen, højsæson for dyr og planter, for grøde og vækst. Desværre også for insekter,
det gælder om ikke glemme sin myggebalsam,
hvis man skal en tur i skoven!
——-
Overalt på jorden og til alle tider har mennesker fejret og tilbedt solens og naturens kraft.
I Norden har man gennem århundreder fejret, festet og helligholdt året længste dag ved sommer-solhverv
den 21-22 juni, før dagene begynder at korte af igen.
Og som det jo sker, har denne helt særlige dag suget et væld af traditioner og skikke til sig.

I tråd med midsommerens fortryllelse og magi har folketroen blomstret:
Man mente, at naturen rummede stærke kræfter ved solhverv. Duggen på græsset havde en specielt helbredende kraft, og planter, der blev indsamlet til Sankt Hans, blev anset for særligt virksomme i behandlingen af alt fra eksem til kærestesorger. Også de hellige kilder var mere virksomme end ellers ved midsommer, man drak det livgivende vand eller badede de syge lemmer i det.
Til Sankt Hans tog man også varsler.
Hvordan vejret ville være det kommende år, og hvordan det ville gå med høsten. Den var jo virkelig livsvigtig førhen.
Her kommer et par eksempler:

Regn på Skt. Hans aften varsler en god høst.
Hvis mosen er rød af hjertegræs til Skt. Hans, bliver høsten tør.
Når kærulden står hvid allerede ved Skt. Hans, bliver høsten våd.
Og: hvis gøgen kukker efter Skt. Hans kommer der en varm sommer.

At kirken tidligt også indoptog fejringen af sommersolhverv, er ikke så underligt, det var jo også det, der skete med julen.
På et tidspunkt smeltede de hedenske folkelige festtraditioner for midsommeren sammen med kirkens fejring af Johannes Døberen.
Dagen for kirkens helgen Johannes faldt på den 24. juni, og så var der ikke langt til, at festen for sommersolhverv fik sit navn: Sankt Hans. Men ligesom med julen hindrede det ikke traditionerne omkring sommer-solhverv i fortsat at udvikle sig. Der var skikke, der kom til, og der var andre, der gik i glemmebogen.

Noget, som vistnok altid har været en del af Sankt Hans fejringen, det er ild, bål eller blus.
Måske som en hyldest til lyset, måske som et forsøg på at jage mørket og ondskaben væk. Knipper af halm blev førhen sat på lange stænger, så satte man ild til dem og svingede dem frem og tilbage, måske som en besværgelse.
Men -som sagt- først og fremmest: mange blus og store bål, ingen Sankt Hans uden det.

Men – og det er værd at lægge mærke til i disse kønsbevidste tider – Der var altså ikke nogen heks på skt. Hans bålet førhen!

Hun -altså- heksen kommer først ret sent til,
og så vidt jeg ved, er det en tradition fra Tyskland.
Bloksbjerg, hvor heksene skulle flyve hen og samles til Sankt Hans, det er i hvert fald det højeste bjerg i Harzen.
Et andet højt bjerg, nemlig vulkanen Hekla på Island, skulle efter sigende også ha været et mødested for hekse.
De fløj -som man sagde- af hekkenfeldt til.

Men -som sagt- er det først ret sent, i slutningen af 1800-tallet, at de første heksefigurer på bål begynder at dukke op herhjemme.
Her er det ikke i forbindelse med Sankt Hans, men derimod Valborg aften d.30 april, at afbrændingen finder sted.
Éen af de første Sankt Hans fester, hvor man både har sunget “Midsommervisen” og brændt en hekse-dukke, skal være afholdt blandt studerende på Jelling Seminarium omkring år 1900.

I de senere år har der været stigende debat om heksefigurens afbrænding.
Traditioner kommer og går, mon ikke heksene på Sankt-hans bålene ligeså stille kommer til at forsvinde fremover?
Jeg tror det.
For en tradition er jo ikke en fast, uforanderlig størrelse, som man har at indordne sig under.
Det er noget, som vi gør på en bestemt måde, men samtidigt, fordi vi er fælles om det, noget levende, der er i bevægelse og umærkeligt forandres over tid.

En tradition er faktisk en gave. Ordet i sig selv betyder overlevering, og der ligger to betydninger i det: Over – henover, på tværs. Og levering – noget, som man gi’r. Altså: en skik, en gave, der gives videre fra generation til generation. Og det er Sankt Hans. En stærk og fin gammel tradition.

Og nu kommer jeg til coronaen, den ubudne gæst, der har hærget verden i mere end et år nu.
Efter en tid – og især en vinter – hvor vi har skullet holde afstand, været begrænsede til at omgås ganske få mennesker, hvor vi har været henvist til vores små bobler, ja, da længes vi efter vores mærkedage, vores traditioner.
Vi glæder os over at kunne være sammen igen. Fysisk i virkeligheden.
Ikke mødes på teams, zoom og skype, ikke nøjes med at se hinanden på en skærm.
Nej mødes og være sammen denne midsommeraften ved sommer-solhverv som i aften, det er det, der giver livsenergi – glæde og lys for os alle.

Så måske de har fat i noget, de gamle folkelige traditioner. Måske er det rigtigt, at ved sommersolhverv, når vi mødes i fællesskab, når solen og lyset har mest magt, så heles vores skavanker, så får vi det mærkbart bedre.
Lige nu er corona-smitten i hvert fald for nedadgående, den ondskabsfulde virus kommer måske aldrig igen, i hvert fald ikke med samme styrke.
Så skulle vi endelig smide noget på bålet i aften
i stedet for hende heksen, så kunne det måske være coronaen.
Og så af hjertet ønske den helt af Hekkenfeldt til!

Rigtig god fælles Sankt Hans aften.

 

Back To Top