
Store Bededagstur til Kulhus.
Torsdag d. 15. maj afholdt foreningen den årlige St. Bededagstur, hvor vi besøgte Kulhus, som er en af de 3 fredede bygninger i Furesø Kommune. Niels Bødker Thomsen fra Værløseegnens Historiske Forening fortalte om bygningerne og alle de mennesker, der i tidens løb havde boet i huset. I 1800-tallewt blev Kulhus et samlingssted for datidens kulturpersonligheder – komponisterne Weyse, Kuhlau og Gade og digtere som H.C.Andersen og Kaalund var blandt gæsterne. Kulhus blev fredet i 1945. En del af os fulgte derefter i de tidligere gæsters spor på en lille tur gennem Åsevangen ned til Furesøen. Derefter gik turen tilbage til Gedevasevang, hvor det gjorde godt at få varme hveder og kaffe/the.
