skip to Main Content
Næste arrangement: Aktive Farum-spejdere gennem 70 år. - 23. januar 2020 kl. 19:30 - 22:00
Søstrene Svanenskjold

Søstrene Svanenskjold

Om den Svanenskjoldske Stiftelse

På Farum Hovedgade, nr. 65 ligger et hus med en særlig historie. Det vides, at der har ligget et hus her i hvert fald siden 1757. Den nuværende bygning er fra 1886, hvor huset blev genopført efter en brand.

Anvendelsen af huset blev bestemt i 1865 af de to ugifte søstre:

Marie Kirstine de Svanenskjold (1790-1865) og Ane Cathrine Georgine de Svanenskjold (1793 – 1871). De oprettede som testamentarisk disposition en stiftelse: ”Asyl og Fribolig for dertil trængende medlemmer af den Svanenskjoldske Slægt oprettet af søstrene Marie Kirstine og Ane Cathrine Georgine de Svanenskjold”.   

Hvorfor befandt disse 2 adelige frøkener sig på landsbyens hovedgade?

Navnet Svanenskjold fører tilbage til godset Svanholm ved Skibby i Hornsherred (nuværende kollektiv og økologisk landbrug). Godset blev i 1748 overtaget af titulær generalauditør Jonas Jørgensen, hvis søn, generalkrigskommissær og kammerherre Niels Jørgensen til Svanholm og Overberg, blev optaget i adelstanden i 1780 under navnet ”de Svanenskjold”. Det var dennes søn, Peder de Svanenskjold, som i 1805 købte Farumgaard, med tilhørende gårde, herunder huset, nuværende nr. 65 på Farum Hovedgade.

Peder de Svanenskjold havde 6 børn, hvoraf de 2 ældste, Marie og Ane Cathrine forblev ugifte. Til dem solgte han huset i 1825, og de to søstre boede der i det meste af deres liv derefter. Om søstrenes liv ved vi ikke meget, men man må forestille sig, at de har været selvskrevne deltagere i det sociale liv på Farumgård og i præstegården. Et lille indblik får man via Poul Edvard Rasmussens (P.E.R.) dagbog. Han, der var noget ældre end søstrene (1776 -1860), boede i det nuværende Kålundsvej 2B, fra 1815 til sin død i 1860. Han underviste søstrenes yngste lillebroder, Niels Eduard Emil de Svanenskjold (1806 – 1864) i gennem 6 år, fra 1815 – 1821, i hvilken periode han var hyppig gæst på Farumgaard. P. E. R. nævner flere gange søstrene i sine dagbøger, som er bevaret.

I dagbogen står fra 1820: P.E.R. føler, at frk. Marie lægger an på ham. –” Man vedbliver, at opstille fælder, for at jeg lig musen selv skulle løbe i den, eller rettere, der er en mus i fælden og jeg skulle være musekat”.

Det viser sig, at P.E.R har næret varmere følelser for søstrenes lillesøster Martha Regine Jonaline de Svanenskjold (1797 – 1866), ifølge dagbogsnotat fra 1823:

21/8. Samtale med kapellan Bonnevie fra kl. 11½ aften til henved 3 om morgenen (dels på gaden og dels hos P.E.R.)

”Vi åbne hinanden fortroligt vore fælles følelser (især for Johanne), vanskeligheder, -bedømmelse om alt og gensidig medlidenhed”.

21/9. Samtale med Bonnevie, der ”foretrak Johanne for alle dem, han så i Farum” og ”om det ubehagelige, at vi bliver på en måde rivaler”.

P.E.R. beroligede ved at repetere sin alder, sin stilling som ”statsalmisselem” og sine og familiens (Svanenskjolds) uoverensstemmende grundsætninger (uagtet det indtryk, Johanne havde gjort på ham, fremfor søstrene) ”.

22/9. Af samtale med Edvard aner P.E.R. familiens plan, nemlig Johanne som præstekone, NB i Farum.

03/10. Bonnevie’s og Johanne’s forlovelse.

!824:

29/8. Bonnevie, der har fået kald i Ballum Sogn, holder afskedspræken – adskillige græd.

18/9. Fuldført mine 3 vers til ”S.T. hr. pastor Bonnevie’s og frk. M.R. J. Svanenskjolds bryllupsdag d. 19.09.1824.

19/9. Kirken fuld i anledning af vielsen – til bryllupsfest til kl. 2 nat.

12/10. Afsked med Bonnevie og Johanne.

Jeg: ”Tak for bekendtskabet i Farum”

Svar: ”I lige måde”.

Johanne kom til sidst og bød mig hånd!

Jeg: ”Leben Sie Wohl! ”

De 2 ældste, frøkenerne Marie og Ane Cathrine vedbliver at deltage i det sociale liv i Farum, såsom sejltur på Farum sø med bl.a. P.E.R. og besøg hos pastor Aagaard, hvorunder de bliver bekendt med, at P.E.R. har komponeret en melodi til Kaalunds sang om Farum. Herudover havde de en slags herskabsforhold til genboen over vejen, Farums klokker og hans familie. Børnene løb ærinder for frøkenerne og klokkeren opbevarede frøkenernes sølvtøj, når disse om sommeren lejede deres bolig ud. Det var også skik, at klokkerfamilien tog opstilling som en passende farvelceremoni til de fornemme beboere, når disse drog afsted.

Af folketællingslister fremgår, at ”Den Svanenskjoldske Stiftelse igennem årene har opfyldt sit formål, idet adskillige medlemmer af slægten Svanenskjold og Bonnevie har beboet huset.

Efter Maries død i 1865 flyttede Louise de Svanenskjold ind med sine to døtre, Regina og Ella.

Louise var enke efter Eduard de Svanenskjold, som blev Kgl. Skovridder. Ella blev gift med lærer Horst i Farum, Regina forblev ugift og blev boende til sin død i 1920.

I samme periode boede andre enlige kvinder af familien i huset: Nancy Kunigunde Svanenskjold, Regina Dorthea Kathrine Bonnevie og Johanne Adelaide de Svanenskjold.

I 1891 blev Johanne de Svanenskjold og Regina Bonnevie sammen med flere andre kvinder fra Farum udpeget til at bestyre den nystartede forening ”Farum Sogns Menighedspleje- og Velgørenhedsforening”, som på baggrund af frivillige indbetalinger havde til opgave at yde støtte til trængende personer i form af f.eks. brændehjælp, enkehjælp, hjælp til læge og medicin, konfirmationshjælp og hjælp til julen. De blev således en del af den mobilisering af kvinderne, som i 1915 førte til erhvervelse af valgretten.

 

Kilder:

Kirsten Riemer: Historisk matrikulær oversigt vedr. Farum Ejerlavs Jorder, ca.1660 -1945. Farum Arkiver og Museer 1999.

Sven Avnby: Auditøren fra Farum. Farum Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 1990

Henrik Zip Sane: Stationsbyborgeren –en skabelsesberetning. Farum 1900 – 1920. Farums Arkiver og Museer 1996.

Fotografier: privat eje.

 

Annette Liebach 2016.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Back To Top