Naturparken mellem Farum og Slangerup – oldtidens Farum strækker sig fra Farumgård rundt om Farum Sø og 10 kilometer mod vest langs Mølleåens tunneldal med fredede kulturlandskaber, naturområder og skove. Nærmest kirken ligger grusåsen Storebjerg på præstegårdens marker. I “guldalderlandskabet” ned mod Farum Sø for enden af Kong Volmers Vej ses dækstenene på jættestuen Gretteshøj, hvorfra oldtidsvejen fortsatte over Sortemosen til Ryget Skov. I Farum Lillevang ses stadig en del af områdets mange gravhøje – herunder Kaffehøj, som i gammel tid var lokalt udflugtsmål. Der går en række stier gennem naturparken, herunder Mølleåstien fra Buresø til Fiskebæk, hvorfra det er muligt at gå rundt om både Farum Sø og Furesøen, til Hareskovene eller videre helt til Øresund.
Farum Landsby.
Forlader man hovedfærdselsårerne, kan man stadig i Farum opleve en del af det landskab og miljø, som i 1800-tallet tiltrak kunstnerne og turisterne: Det gamle Farum er velbevaret omkring Kålundsvej mellem hovedgadens stationsbymiljø og Farum Sø. Her møder man fortidens landsby med både hovedgård, kirke, præstegård, rytterskole, gamle stråtækte huse, majtræ og græsklædt landsbyforte. Hovedbygningerne til nogle af de tidligere gårde ligger stadig i selve hovedgaden.
Farumgårds nuværende trefløjede hovedbygning blev opført i 1705 af Jens Rostgård og ligger nu igen i et barokt haveanlæg ud til Farum Sø. For at fremhæve det smukke og harmoniske anlæg har man senere nedrevet driftsbygningerne mod vest. Den lille vandmølle mod øst, hvor en gren af Bybækken dannede mølledam, er for længst nedrevet. Der er ikke fundet rester af den gamle hovedgård, som nævntes første gang ca. 1370 og som tilhørte Roskildebispen til efter reformationen. Af senere kendte ejere kan udover Rostgård nævnes Hans Svane, Rewentlow-familien (en kort tid) og Frederik VII’s adjudant J.H. Fensmark – hvilket i 1800-tallet førte til en del kongelige besøg. 1932-66 var den ejet af de tyske Sct. Ursula-søstre og er nu i privat eje. Der er offentlig adgang via stien gennem gården og parken.
Farum Kirkes ældste del er en romansk kampestensbygning med kor og apsis fra ca. 1130-50. Sidst i 1200-tallet fik kirken våbenhus og i 1400-tallet et tårn i vest – alle fornyelser i røde munkesten. Døbefonden er af skånsk sandsten fra Lund Domkirkes værksted ca. 1190, mens prædikestolen og den rustikke altertavle er fra ca. 1600. En særpræget gang gennem kirkeladen giver adgang til præstegården.
Bregnerød landsby er gennemskåret af motorvejen, men efter landevejskroen fra 1705 kan man følge den gamle Frederiksborgvej (nu Hyrebakken) gennem et smukt skov- og landbrugsområde – stort set uden bilkørsel.
Farum Landsby
Farumgård
Farum Kirke