Kunstmaler Emil Krause (1871-1945)

Emil Krause blev født i København 1871 og kom i malerlære 1888, da hans far ikke syntes om, at han ville være kunstmaler. Efter sin svendeprøve startede han på kunstakademiet, hvorfra han blev færdig i 1895 – samme år hvor han udstillede sine værker på Charlottenborgs Forårsudstilling. Sidenhen rejste han, som unge kunstnere gjorde den gang, til udlandet for at få inspiration: Gotland, Italien, Tyskland, Asien og senere Færøerne. Emil Krause lavede raderinger – de fleste med motiver fra det gamle København.  Motiverne til sine malerier fandt han dels på sine mange rejser, men også i Farum.

Hans værker blev udstillet flere steder – flere år på Charlottenborg, hvor han i 1919 og 1920 var medlem af censurkomiteen og i 1922-34 medlem af udstillingskomitteen. 1934-40 var han medlem af Akademirådet. Krauses interesse for naturen kom også naturfredningen til gode, hvor han også lokalt tog del i fredningerne.
Han blev gift med en af sine modeller, Bertha Marie Vilhelmine Brassel. Men inden, han gjorde hende til sin lovformelige hustru, fødte hun parrets første to børn.
I et brev, som er dateret 18. okt. 1897 skrevet af Marie til Emil Krause, meddelte hun ham, at hun ventede deres første barn:

Kære Krause.
Jeg ved næsten ikke hvorledes jeg skal begynde dette brev, jeg har i lang tid villet skrive, men det falder mig så forfærdelig svært vel nærmest fordi, det er så bedrøveligt, hvad jeg har at meddele Dem. Havde det på nogen måde været muligt, havde jeg tiet, men jeg kan det ikke, det er umuligt.
Husker De hin sommerdag, det var d. 17. juli, at vi vare i Bagsværd? og har de tænkt Dem at denne dag skulle få følger så alvorlige som tilfældet virkelig er? Muligvis har De haft en anelse derom, jeg kan næsten ikke tro andet, jeg selv har været længe om at begribe det, indtil jeg fik så tydelige beviser, at der ikke kunne være tvivl om, hvad der virkelig var i vejen.

Min første tanke var at gøre ende på det hele, men jeg synes dog, at jeg er for ung til at være så modløs. Og så gav jeg mig ivrigt til at søge arbejde.
Jeg fik først forretningsplads men det var for usselt lønnet til at jeg kunne klare mig, så fik jeg syning, men heller ikke det kunne betale sig. Endelig, for knap en måned siden, fik jeg så en plads på Kristianshavns Fængsel som reserve nattevagt. Det er ikke nogen hyggelig bestilling, men jeg har da 7 kroner om ugen for fire nætters vagt og så kan jeg jo have håndarbejde om dagen, så foreløbig klarer jeg mig nok.
Men der vil komme den tid, hvor det bliver mig umuligt at arbejde så meget og da vil det knibe, ligeledes når barnet kommer i april, derfor er det at jeg vil bede dig hjælpe mig lidt, hvis det er dig muligt.

Jeg håber ikke, at dette brev skal kaste for megen skygge på deres lyse og sikkert fornøjet rejse i det smukke Italien; det hele går måske langt bedre end det ser ud til.
Vær hjertelig hilset fra Deres
Lille Brassel.
Skriv snart, det vil gøre mig glad.

Emil Krause og Marie fik sønnen, Bertel, i april 1898 og nogle år senere sønnen Jørgen. Der kom siden 2 børn mere, den ene datteren Anne-Marie, der blev gift Mandel. Den ene søn, Jørgen døde som 2 -årig af en skoldningsulykke, og den anden, Nilaus begik selvmord som 15-årig. Marie blev aldrig accepteret af sin mands familie. Barnebarnet Thomas Mandel har fortalt, at Marie spiste i køkkenet, når svigerfamilien var på besøg. Til gengæld blev Marie elsket højt at børn og børnebørn, og hun skabte samlingssted for den voksende familie i ”Flintehuset” i Farum.

Emil Krause havde i 1904 købt en stor grund, udstykket fra Farumgård. På grunden lå Farumgårds thepavillion, Flintehuset, som blev familiens sommerbolig. Da den var for lille, blev den udvidet med en ekstra etage. Taget, som var for godt til at skiftes ud, blev fastgjort med nogle store tove og hejst op og fastgjort i de store træer omkring huset, indtil det kunne sænkes ned og sættes på plads på den nye etage. Huset er gravet ind i en skrænt.

Thomas Mandel har beskrevet huset: ”På første sal, som man altså kom lige ind i fra vejen, lå til venstre min morfars soveværelse med en enorm himmelseng og lige ud en stor udsigtsstue med balkon mod søen og endelig længst borte den dagligstue, hvor kaffen og cigarerne blev nydt efter middagen.  Fra entreen på første sal kunne man også komme op til min mormors lille lavloftede soveværelse og ned ad en smal trappe til et badeværelse med toilet. Sammenbygget med hallen, men et par trin højere lå Karnappen, en hyggelig niche med blyindfattede, romantiske glasruder til tre sider.
Her sad vi ofte og tegnede, og når vi blev trætte af det, kom mormor og satte sig og læste eventyr for os! Udenfor det store køkken havde morfar lavet en træveranda (ravandaen) med udskæringer og krummelurer. Her var der to faste bænke og mellem dem et spisebord, der blev benyttet, når vejret var t

il det. Så kunne mormor række maden direkte ud gennem et vindue. Fra denne veranda var der ikke mere end ti-tolv meter til søen”.
I slutningen af 1920’erne flyttede Emil og Marie Krause fra deres lejlighed i København og boede hele året i Farum.
Da deres ældste søn Bertel blev gift i 1926 med sin første kone og fik sønnen Klaus Herman Krause (1929), flyttede de ind i Flintehuset. Emil og Marie flyttede ind i den tidligere stald ved Rytterskolen, som de havde fået ombygget. En ombygning, der tog lang tid, hvorfor bygningen fik navnet ROM – ”Rom blev ikke bygget på en dag”. Emil Krause havde købt Rytterskolen med tilhørende stald, da den ophørte med at fungere som skole i 1924, og hans datter Anne-Marie Mandel flyttede ind i skolen med sin familie. Hendes datter Birgitte Mandel bor stadig i ROM.
Emil og Marie flyttede tilbage til Flintehuset i 1933 og blev boende der til Emils død i 1945. Bertel og hans 2. kone flyttede derefter til ROM, hvor sønnen Niels Ole Krause blev født i 1934.
Bertel ville dog hellere bo ved søen. Han tegnede og byggede nabohuset ”Egehuset”, der var færdigt til indflytning i 1936. I 1938 døde Bertels kone, Cecilie, og året efter døde han selv. Hans to sønner, Klaus Herman og Niels Ole blev boende i ”Egehuset”, hvor deres moster og hendes mand, Bodil og Arthur Sylvest Bendtsen, flyttede ind og blev deres plejeforældre.
Ved sin død i 1945 testamenterede Emil Krause resten af grunden til Klaus Herman. I 1956 byggede han Bjælkehuset, der ligger på Sehested Alle 11 og samtidig byggede Bendtsen et hus på nabogrunden til ”Egehuset”, hvor Niels Ole Krause kom til at bo med sin familie. Flintehuset gled ud af familiens eje ved Emil Krauses død.

Er udarbejdet på grundlag af en opgave skrevet af Emil Krauses oldebarn, Marie Krause og barnebarnet Thomas Mandel: Drengestreger, Nordisk Forlag 1994.
Signe Thomsen, april 2017