skip to Main Content
Næste arrangement: Det traditionsrige Skt. Hansaftensarrangement. - 23. juni 2020 kl. 20:00 - 23:00
Bygmester Ole Andersen Lundqvist.  (1810-1877)

Bygmester Ole Andersen Lundqvist. (1810-1877)

Ole Lundqvist blev født i Virum 12. august 1810. Faderen var murermester med en svend og en lærling og arbejdede bl.a. på de store godser og gårde: Frederiksdal, Dronninggaard, Frederikslund og Sorgenfri Slot. Ole var næstældst af tre drenge, og de havde to ældre søstre.
Danmark var i krig, så det var trange tider. Derfor var der brug for, at børnene også hjalp til. Med skolegang måtte det gå, som det bedst kunne i sommertiden. Ole kom i murerlære, og for at bestå skulle han også udføre konstruktionstegninger i tusch. Han blev udlært som 18-årig og optaget i det hæderlige københavnske murerlaug. Nu skulle sønnerne være soldater, men faderen var blevet så velstående, at han kunne købe sønnerne fri for værnepligten.
Faderen døde i 1829, og den ældste søn Poul overtog forretningen med de to brødre som hjælpere.

I 1817 blev Oles kommende kone Mariane Juul født i København. I 1823 flytter familien Juul fra København til Farum, hvor moderen var født. Faderen var bødker, og da der både var bryggeri og brændevinsbrænderi og behov for andet husgeråd på gårdene, der i vidt omfang blev fremstillet af bødkere, var der ret gode arbejdsbetingelser.
I 1828 kommer pastor Aagaard til Farum, og det er ham, der konfirmerer Mariane i 1831. Præstegården var et kendt samlingssted for kunstnere og forfattere.
Mariane kom en del i Virum og mødte her Ole. Efter et års forlovelse blev de gift den 22. oktober 1839 i Lyngby Kirke. Ole arbejdede blandt andet på Sorgenfri Slot, men forholdet til broren, der var ejer af firmaet var ikke godt. I 1942 flyttede de derfor til Farum, hvor de velstillede bønder manglede en god murermester til at tegne og ombygge deres gammeldags og forældede gårde.

Tilbage i Farum, var der ikke plads til familien hos svigerforældrene, da den ældste søster med mand og børn nu var flyttet ind her. I stedet boede de først i Kildehuset tæt ved engen og svanedammen ved Farumgård, dernæst i et hus tæt ved Rytterskolen.
I 1946 købte de så det lille hus ved siden af kroen og rejsestalden. Huset blev købt på betingelse af, at enken der, solgte det, også skulle bo der resten af livet. Ole tog fat på at renovere huset, i det omfang han havde tid og råd. En hæslig tilbygning blev fjernet. Taget blev omlagt, skorstenen blev muret op igen, der kom nye vinduer i, og væggene blev udskiftet eller reparerede. I stedet for lerstampede gulve blev der lagt trægulve.
Den gamle enke havde passet haven fint. Her var frugttræer, stikkelsbær og ribs. Hun var meget omgængelig og levede i ti år hos familien Lundqvist.

Mariane fødte 8 børn, hvor de 2 dog var døde ved fødslen. Ole Lundqvist havde mange folk i arbejde, og de fleste var også på kost, så der var rigeligt at se til for Mariane. Yderligere fik de storebror Pouls 12-årige datter i pleje, da Poul døde uden at efterlade sin enke noget. Pladsen var derfor trang i det lille hus.
Ole Lundqvist savnede selv en god skolegang, og af hensyn til sine børn var han derfor med til at etablere ”Farum Højere Bondeskole” i 1858 i ”Det runde Hjørne”.
Udover at sørge for den store husholdning lavede Mariane alle slags håndarbejder. I de senere år, hvor børnene var voksne, forøgede hun familiens indtægter ved at lave håndarbejder, som hun solgte til manufakturhandlere i København.
Selv om Ole Lundqvist havde en stor forretning, var økonomien aldrig god. Han var en dygtig håndværker og kompromisløs når det gjaldt kvaliteten. Han var imidlertid ikke god til at få pengene hjem for sine arbejder. Så familiens økonomi var altid bekymrende.
Anette Jerking, april 2017

Back To Top