Forfatteren Frank Jæger (1926-77)
Frank Jæger var født på Frederiksberg, men flyttede som 22-årig til Farum, da han blev gift med Kirsten Vodder. Parret købte en stråtækt bolig, ”Krogvadsdal” – i dag kendt som ”Jægerhuset”. Samme år debuterede han med sin første digtsamling Dydige Digte og i de følgende år kom der yderligere to: Morgenens Trompet og De 5 Aarstider.
Frank Jæger skrev om naturen og de stille glæder, men melankolien skinnede også ofte igennem. Frank Jæger var angstneurotiker og led af social fobi og håbede, at flytningen til den landlige idyl i Farum kunne give ham fred og ro.
Der blev sat melodi til en del af hans tekster, hvoraf 8 findes i Højskolesangbogen.
En af disse er Være-digtet:
O at være en høne ingen kan finde hvor er.
Gemme sig dybt i en have, pikke et rødhudet bær.
O at være en tøjhund, kysse en blankøjet dreng.
Bo i hans venlige arme, sove sig mæt i hans seng.
O at være et æble svulme i rigdom og mag.
Suge begærligt i stilken, slippe en sensommerdag.
O at være en stodder stedt på den regnvåde vej.
Ensom, fordrukken og sølle. Sådan en stodder er jeg.
Frank Jæger skrev sammen med mange af datidens forfattere i tidsskriftet Heretica. I 1951 blev Frank Jæger sammen med Tage Skou Hansen redaktør af tidsskriftet.
Frank Jæger modtog mange hædersbevisninger bl.a. Kritikerprisen 1958, De gyldne Laurbær 1959 og Gyldendalprisen 1969.
Frank Jæger og hans familie blev model for Jørgen Mogensens tegneserie Poeten og Lillemor, hvor arkitekt Finn Juhls sofa ”Poeten” spillede en rolle. Erik Balling instruerede 3 film med Poeten og Lillemor i årene 1960-61. Filmene foregik i et landligt miljø, der skulle foregive at være Farum. Frank Jæger var på dette tidspunkt flyttet til Langeland, da byplaner og nyt byggeri i Hovedgaden ødelagde hans glæde ved Farum. Han kom med følgende udtalelse i 1953, året før han flyttede: ”Her er dejligt, jeg holder skam meget af markerne og skovene, det er for deres skyld, vi er taget herud. Derfor kan jeg ikke lide, at man er begyndt at snakke byplan. Men det er jo nok, hvad man kalder et reaktionært standpunkt”.
Udarbejdet på grundlag af Furesøhistorien 2, Værløseegnens Historiske Forening, 2014.
Signe Thomsen, april 2018